Oversat fra TCI af Bjarne Christensen
For at kunne sammenligne forskellige træers sværhedsgrad rent klatremæssigt og for at  kunne tale om de klatringer "man" har lavet er det nødvendigt (som ved klippeklatring) at have en måde at beskrive et træ's klatremæssige karakter og sværhedsgrad på. Her er et forsøg på et sådant system lavet af tree Climbers International. Jeg har modificeret graderingerne lidt ved at lægge vægt på grenenes placering, tykkelse og afstand, samt Danske forhold. Alle Danske træer vil sansynligvis befinde sig indenfor grad 1-4 og det som man almindeligvis vil opfatte som gode klatretræer vil befinde sig i grad 2 og 3.
Det er ikke uden problemer at beskrive sværhedsgraden af træklatring fordi den ligesom på klipper ændrer sig fra meter til meter, og fra træart til træart. Ofte er det i træer sådan at sværhedsgraden er størst nederst i træet p.g.a. tyk stamme, tykke grene, og langt mellem grenene. Grenenes tæthed og form kan dog også øge sværhedsgraden i den øvre del af kronen i nogle træarter.

Sværhedsgradering
Grad 1:  Let. "Trappe" klatring. Lav træhøjde (3-8 m) Reb er ofte ikke nødvendig og der er mange trin og gode greb indenfor rækkevidde.

Grad 2: Lidt svært. "Trappe" klatring. Træhøjde mellem 8 og 20 m. Reb er nødvendig på grund af højden. Trin og greb indenfor rækkevidde, men grene er tykkere og stedvis med lidt større afstand end i grad 1.

Grad 3: Svært. Reb er nødvendigt. Træhøjder på 15 - 25 m. Første trin og greb kan ikke nås fra jorden og afstanden mellem grenene kan nogle steder i træet være større end rækkevidden af ens arme. Stor stamme- og grentykkelse kan  bidrage til øget sværhed.

Grad 4: Temmelig svært. Reb skal bruges. Høje træer (20 - 50 m) Kastepose kan være nødvendig for at etablere sig i træet. Stor afstand mellem grene og stor stammediameter og grentykkelse vanskeliggør klatringen.

Grad 5: Meget svært. Reb skal bruges. Meget høje træer på 25 - 70 m. Kastepose må bruges flere gange for at nå kronen. denne klasse kan byde på specielle klatreproblemer: Hældende træer, meget lange grenafstande, flere rebsystemer, trætraversering.

Grad: 6 Ekstremt svært. Specielle rebklatringsmetoder. Ekstremt høje træer (50 - 150 m). Første gren er uden for rækkevidde med kastepose(25 m eller mere). Rebet etableres i træet med slangebøsse, bue og pil eller andre lignende anordninger. Enkeltrebsteknik med mekaniske rebbremser(Jumars, ol.) er ofte nødvendig. Stammens diameter er så stor at man ikke kan slynge reb omkring eller holde omkring stammen. nederste grene ligeledes med stor diameter.

Detaillieret beskrivelse af graderingen
For at beskrive graderingen mere præsist kan man tilføje decimaltal fra 0-12 hvor 3.0 er lettere end 3.12

Sværhedsgraden af en klatring beskrevet med ovennævnte system, er relativ og i nogen grad individuel idet vi jo alle er skabt forskelligt og har forskellige fysiske og mentale evner,  dermed vil 2 klatrere ofte opfatte et bestemt træ's sværhedsgrad forskelligt. Hertil kommer at vejrforhold dvs. islag, høje vindhastigheder, ekstrem varme eller kulde og tilstedeværelse af ubehagelige dyr eller planter eller måske træets helbredstilstand, kan betyde at sværhedsgraden opfattes helt anderledes end angivet. Dette fører til at det kan være relevant at angive en såkaldt commitment rating (helhedsgradering)

Commitment Rating
Denne gradering beskriver den tid det er nødvendigt at afsætte til klatringen. Her indregnes ikke alene klatretiden men også tilgangstid (tur ind/hen til træet) og retur igen. Det kan være vanskeligt at vurdere og derfor bør man lægge ekstra tid til for at tage højde for uforudsete hændelser, uventede klatreforhold eller en makker der ikke er så hurtig.

A. Få timer.
B. Halv dag.
C. Hel dag (8 timer).
D. Lang dag, over 10 timer.
E. Overnatning nødvendig (bivuak).

Herudover kan man lave en mere detailieret beskrivelse af klatringen og inkludere f.eks.: Træets alder og sundhedstilstand, Antal reblængder, metode til placering af reb og etablering i træet, brug af mekaniske rebbremser og ascenders, klatremakkere, vejrforhold, måledata for træet, ejerforhold/klatretilladelse, Parkeringsmuligheder i nærheden, Klatremæssig beskrivelse. GPS koordinater.

Eksempel: Herefter kan et specielt klatretræ beskrives på følgende måde:

• Navn på træet: Tinghuslærken(figur 8)  "kan også være en stedsbetegnelse og GPS koordinater"
• Art: Lærk
• Højde på træet: h40 "højde 40 meter"
• Sværdhedsgrad: 4.10
• Helhedsvurdering: B

Samlet vil beskrivelsen se sådan ud: Tinghuslærken(figur 8) Lærk h40 4.10B

Denne korte sekvens af tal og bogstaver (totalt uforståeligt for andre end træklatrere) beskriver træets klatremæssige udfordringer ved rekreativ træklatring.